Stine sælger online forløb til sygemeldte med stress

Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede jeg

Jeg tog to forskellige coachinguddannelse i løbet af 2008-2010.

Det lyder næsten som en kliché, men især en coach uddannelse jeg tog hos Debbie Ford i USA gjorde en rigtig stor forskel for mig personligt, og blev et vendepunkt i mit eget liv.

Jeg havde længe drømt om at blive selvstændig, da jeg trives dårligt med 8-16-skabelonen og elsker, når der er kort vej fra ide til handling. Jeg fik mit cvr nr i 2008 hvor jeg også sagde mit faste fuldtidsarbejde op og begyndte at arbejde delvist som selvstændig coach.

Stine LundgaardJeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg både holdt meget af at hjælpe andre positivt på vej og gøre en forskel, og at jeg var ret god til det med mennesker (beklager jantelov).

Så jeg har hele vejen vidst, at rent fagligt har jeg helt klart fundet min rette hylde.

Men det at gøre det til en bæredygtig forretning, har til gengæld været et stykke tid undervejs.

I starten havde jeg et deltidsjob ved siden af, hvor jeg underviste i fransk – min første uddannelse er cand.mag i fransk.

Det var en rigtig god måde for mig at starte op på, så jeg stadig havde en fast indtægt – jeg kunne på ingen måde leve af at coache på det tidspunkt, og det var ikke særligt nemt at få klienter.

I 2012 begyndte jeg især at arbejde med stressramte, og siden er min forretning vokset en del, og i dag er jeg 100% selvstændig.

(mere…)

Nicole sælger online Detox forløb og retreats

Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede jeg

Jeg blev uddannet kostvejleder i sommeren 2012.

Kort tid derefter blev jeg ringet op af en professionel fodboldspiller. Han spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe ham med kosten pga. for mange skader.  Han ville gerne vejledes, som jeg havde gjort med mine andre fodboldvenner og mand.

Nicole Punzi - Detox online forløbSå måtte jeg jo lave CVR-nr og gøre noget ved det, for at jeg kunne fakturere. Jeg tænkte slet ikke, at jeg skulle vente til at jeg havde tjent 50.000kr før, jeg skulle betale moms.

Jeg ville betale moms fra 1 faktura. Jeg er meget stædig, mærkelig og min “egen” på dette område. Det skal være PROF fra dag 1.

Jeg sprang ud i det uden at tænke så meget over, hvad jeg gik ind til. Jeg boede i Milano og var på vej til at flytte til København og arbejdede ikke.

Jeg tænkte bare, at jeg måtte gøre mit bedste, og det ville sprede sig fra mund til mund, hvis jeg var dygtig nok. Så jeg måtte bygge en business op og få lavet en hjemmeside.

I januar 2013 flytter jeg hjem til Danmark efter 15 år i udlandet som fodboldkone og i februar ansøger jeg om CVR-nr og begynder at lave min hjemmeside, som jeg intet kendte til.

Jeg var blank, som i hel blank.

(mere…)

Christina Bendix er online diætist og mentor

Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede jeg

I 2007 gik min drøm i opfyldelse om at være selvstændig, og jeg startede Lyngby Kostklinik op sammen med min daværende partner Susanne. Vi sprang ud i det, fandt fine lokaler i Lyngby, og troede på, at vi nok skulle klare det.

Og heldige var vi, for meget hurtig fik vi kontakt til både virksomheder, og jeg fik kontakter til diverse dameblade. Jeg fik ret hurtig medvind, og fik bl.a. egen brevkasse i Q i 4 år.

Christina Bendix er online diætist og mentorSusanne og jeg gik hver vores vej i 2000, og jeg overtog klinikken og Lyngby Kostklinik.

Her startede et nyt kapitel for mig.

Jeg fik fra at være ”almindelig diætist” der snakkede sundhed og vægttab, og begyndte at markedsføre mig og brande mig selv, min egen historie og et liv med en spiseforstyrrelse.

Det var her mit brand ”Slut fred med mad” blev født.

(mere…)

Thora fra Superfit Mor hjælper gravide & nybagte mødre med at komme i form online

Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede Superfit Mor

Inspirationen til Superfit Mor udsprang af et personligt behov for tilpasset træning og et mere fleksibelt arbejdsliv efter, jeg havde fået mit første barn, Kamille, for 5 år siden

Thora fra SuperFit morJeg har altid været meget glad for motion og træning – lidt af en træningsnørd kan man vel sige. Jeg har bl.a. arbejdet som holdinstruktør og personlig træner i snart 20 år ved siden af mine universitetsstudier og senere fuldtidsarbejde som redaktør i magasinbranchen.

Men som nybagt mor stod jeg face to face med en masse kropslige forandringer, der udfordrede min sædvanlige træning.

Bl.a. var mine mavemuskler delte efter graviditeten (det, der kaldes en rectus diastase) – en tilstand, som min sædvanlige træning under og lige efter graviditeten faktisk havde forværret – så var jeg nødsaget til at sadle om ifh. min egen træning.

Desuden gik det op for mig, at det rent praktisk er lidt af en udflugt at komme ud af døren med en lille baby, hvis man f.eks. skal træne i fitnesscenter!

(mere…)

Hvad skumle datingfirmaer kan lære dig om din business og annoncering!

Forleden var der virkelig rift om mig.

Det var ikke de evindelige nøgenbilleder, som jeg ellers er blevet vant til, efter jeg er gået internationalt, næ, det var noget helt andet.

Noget meget mere snedigt.

Jeg blev nemlig pludselig bestormet af annoncer for datingfirmaer i mit Facebook feed. Og nej, det er ikke fordi, jeg har siddet og Google lækre singlemænd. Jeg er trods alt ganske godt gift.

Happn - 1.1Derfor blev jeg også nysgerrig.

Og nu ligger det jo tilfældigvis sådan, at jeg ved lige en liiiiiile smule om online marketing 😀

Derfor vidste jeg også, at hvis jeg holder musen henover det lille kryds/pil oppe i højre hjørne af annoncen og klikker på det, så kommer der et par muligheder frem: Blandt andet den, at jeg kan se, hvorfor denne annonce bliver vist til mig.

Så det gjorde jeg og hér kunne jeg så se, at det overhovedet ikke handlede om remarketing og om, at jeg havde vist en eller anden form for interesse i datingsider i min søgehistorik.

(mere…)

To (ekstremt) vigtige ting Justin Bieber kan lære dig om at drive forretning!

 

 

 

 

“Jeg hader Justin Bieber”, sagde hun uden at blinke.

Ordvalget faldt hårdt, og jeg vidste selvfølgelig godt, hvad hun mente.

Hun H-A-D-E-R ham jo faktisk ikke…

Hun bryder sig egentligt bare ikke om hans musik.

Det er jo fair nok.

Men det er lige præcis sådanne udmeldinger, langt de fleste af os iværksættere er hamrende bange for.

(mere…)

→ Få hjælp til flere kunder. Nu! ←
Close

Få Gratis adgang til 3 online foredrag

  • Kickstart din klientforretning" + arbejdsark
  • Sådan opbygger du en hjemmeside, der arbejder for dig 24/7
  • Spark R** i din biz med webinars
  • Følg mit nyhedsbrev og få onlinebiz tips, der virker
.