Blogindlægget her har nogle år på bagen – men DAMN, det holder stadig 😉

***

Fornylig havde jeg tilmeldt mig et webinar med en amerikaner, som efter sigende skulle være super cool til alt det her online halløj, jeg går og roder med.

Jeg har længe overvejet at gå ind i et mentorforløb hos en amerikaner, sådan for at kickstarte et nyt projekt på mit amerikanske site og da jeg så det her gratis webinar, og da jeg også var blevet anbefalet både ham og hans webinars generelt set, så var jeg game.

Jeg fik sat kryds i min kalender.

Og jeg glædede mig til 1 1/2 times velserveret god og ny viden, hvor jeg blev lovet i salgsgassen – ej, undskyld salgsteksten, min fejl, sorry – at jeg ville blive både overrasket, lære nyt og opdage nye ting omkring min forretning.

Alt samme meget nysgerrigheds-pirrende.

Så langt så godt.

Men jeg fik lagt mig tilrette på divaneseren, puttet mig i et tæppe og havde teen klar, og fik trykket på linket til webinaret. Og jeg ventede spændt, mens klassisk musik strømmede ud af højtalerne.

Jeg havde for et par år siden taget et onlinekursus i at lave onlinekurser, hvor han havde været en af eksperterne, og jeg havde faktisk fået en masse ud af kurset og de redskaber, strategier, metoder osv. der blev serveret i det, så ud over, at han var blevet anbefalet, havde jeg så også tidligere lugtet lidt til hans kunnen.

Nå, men jeg var altså klar til at lytte, og så gik webinaret i gang. Langsomt. MEGET langsomt.

Først skulle vi lige høre historien om, hvor rig han er, og hvor godt han og hans kone går og har det, det tog faktisk de første 20 min. Og det er jo dejligt for dem, bestemt.

Og så skulle vi lige høre, hvem webinaret var for og ikke for. Så gik der 10 min. mere. Og så skulle vi lige høre hans definition af frihed, og bl.a. kommentaren om, at man ikke er rigtig fri, medmindre man levet med økonomisk frihed. Hmmm.. det fik mig da til at tænke lidt.

Og jeg må sige, at jeg ikke er helt enig, men sådan er det jo.

Og så snakkede han så videre.

Og så skete der noget sjovt, for den blok jeg havde fundet frem til at skrive noter på indeholdt efter 35 minutter ikke andet end kruseduller, hjertet og “Man er ikke rigtig fri medmindre man har økonomisk frihed -argghhhhh, kan det nu også passe”, havde jeg så skrevet…

Og så begyndte jeg at kede mig.

Bravt.

Men som altid holdt jeg ved, fordi jeg udemærket godt ved, at det kan være en enkelt sætning, som kan gøre den store forskel her. Men hold fast, hvor var det kedeligt.

Virkelig.

Der blev ikke givet ved dørene, og den nysgerrighed, jeg havde fået, da jeg havde læst menuen til webinaret, var vitterligt forsvundet nu, og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive irriteret.

Irriteret over, at det jeg faktisk var blevet sat i vente på ingen måde blev indfriet.

Irriteret over, at jeg følte at jeg spildte min tid, og at jeg var blevet “bondefanget” under præmissen om, at “Jeg vil give dig alt, hvad jeg har i dette webinar, brugbar viden, bla. bla. bla. bla…”, og jeg reelt oplevede, at det faktisk var en sludder for en sladder.

Og det VAR en gang varm luft.

For mig.

Webinaret lagde selvfølgelig op til, at man kunne bestille en session ved manden, som man kunne få gratis, og der var selvfølgelig begrænset antal pladser (psykologisk trigger BTW).

En session, man kunne få, hvis man vitterligt gerne ville have adgang til denne specielt udviklede strategi, som gjorde, at han i dag levede i økonomisk frihed*, og lur mig om ikke man skulle have RET mange monetos op af lommen for at tilmelde sig et eller andet ekstremt dyrt kursus, for at lære netop denne ene og fantastiske strategi.

*(Altså den selvsamme økonomiske frihed han fortalte han havde dengang, han ville sælge kurser om onlinekurser, og som han så dengang tilskrev, at han levede af onlinekurser – begynder jeg at lure et mønster her…?)

For 2 år siden, havde webinaret lagt op til et salg af…

Gæt selv… ja, salget af et onlinekursus, hvor man kunne lære en helt bestemt strategi/metode etc….

Og sådan skifter trends så…

Gad vide, hvad sådan et webinar ender med om 2 år fra nu…..

Og så slukkede jeg.

Efter 55. minutter.

Jeg.

Gad.

Ikke.

Høre.

Mere.

Jeg var ikke misundelig, behøvede ikke “drømmen” om økonomisk frihed, havde ikke brug for at lære “kun” at arbejde få timer om ugen og i øvrigt skovle kassen ind. (Seriøst, jeg ELSKER mit job, det behøver ikke “kun” fylde 10 timer og min økonomi er faktisk rigtig god efter nogle hårde knokle år)

Men så blev jeg sku lidt nys, og hoppede ind på hjemmesiden og surfede lidt rundt, måske havde han skrevet et fedt blogindlæg, jeg kunne lære noget af.

Nope.

Intet.

Men der var noget, der fangede mig.

Nemlig salgsteksten til webinaret jeg havde deltaget i.

Her var salgsteksten nemlig meget længere, end den jeg havde læst, der hvor jeg havde tilmeldt mig.

Og den startede med at “disse” alle disse online guruer, der nu i årevis havde lært folk at digitale produkter var vejen frem…..

Og at det jo var hårdt arbejde, og at mange af disse online guruer lige “glemte” at fortælle, at man jo også behøver trafik ind til ens side og alle de andre strategier, man skal have i spil for at få en onlinebiz op at køre, der arbejder for en 24/7.

Og så skal jeg lige love for, at JEG vågnede op!

For da jeg så surfede lidt videre, så lå der jo samme kursus, som jeg havde deltaget i for nogle år tilbage, hvor han jo netop selv lover i salgsteksten at onlinekurser er vejen frem, at smarte terapeuter gør deres viden skalerbar, at han havde arbejdet med så og så mange, der havde tjent så og så meget osv. osv. osv. osv…

Bum.

To kurser.

Samme mand.

TOTAL forskellig og selvmodsigende salgstekster.

Så blev jeg faktisk gal. Ikke bare gal.

Jeg blev sku rasende.

Og jeg fik en rigtig grim smag i munden.

Øv.

Det ene år sælger han et kursus, der lover X.

Og et år efter sælger han et kursus, hvor han fortæller, at man ikke kan få X til at fungere, og at alle dem, der har sagt, at X ville fungere LIIGGGEEE havde glemt at fortælle noget….. (Jo så også ham selv)

Det er fandeme ikke i orden, og pludselig sneg tanken sig ind på mig.

Det er en pengemaskine.

Han er ligeglad.

Han er bedøvende ligeglad, om jeg lærer noget, får succes, fejler, eller noget som helst andet.

For ham handler det her om penge.

Og der er i og for sig ikke noget galt i, at man gerne vil tjene penge, for poksen, det er en del af at drive en forretning. Ingen penge, ingen forretning.

Og jeg overvejde jo at tage et mentorforløb ved manden, fordi jeg gerne selv vil lære at tjene mere.

Men ikke for en hver pris.

Og lige der, efter et webinar fyldt med tom luft, og efter at have set, hvordan der blev solgt kurser på den hjemmeside, så var min mavefornemmelse klar.

Nixen bixen Karen Blixen.

Ikke på vilkår, om jeg skal betale penge for at lære at tjene penge af en mand eller andre for den sags skyld, der på den måde jonglere med integriteten (og sandheden) – for at tjene flere penge.

Jeg kan det sku ikke.

Og jeg blev virkelig ærgelig.

For jeg synes efterhånden, at der er en tendens i, at det hele handler om at tjene så mange penge, som overhovedet muligt og så arbejde så lidt som muligt, og måske er jeg bare en “mærkelig støbning”.

Men jeg kan altså godt lide mit arbejde.

Jeg kan også godt lide min famlie.

Men jeg kan satme også godt lide mit arbejde.

Og JEG har ikke brug for “kun” at arbejde 10 timer om ugen.

Måske har jeg om 4 år, hvem ved.

Men hvis det er præmissen, altså at man skal være fyldt med salgsgaz, ikke leve op til det man lover, og så i øvrigt disse sine egne produkter (og lade som om, det er andres), ej, så står jeg altså af.

Og så kunne jeg i øvrigt rigtig godt tænke mig at se disse “metoder” virke for andre end dem, der sælger dem?

Er jeg den eneste, der undrer mig over, at de der salgstekster, som fandeme nærmeste alle sammen ligner hinanden efterhånden, og som bruger den ene psykologiske trigger efter den anden, faktisk helt utrolig sjældent indeholder reele casestories?

Det virker nærmest som om, at de eneste, der kan få “metoden” til at virke i den forstand, at de tjener penge på den i det omfang de hævder, man kan tjene penge på den, er de mennesker, som sælger “metoden”.

Og det er jo Biz:Biz og ikke Biz:Customer.

Jeg ville dælme gerne se metoden i aktion hos andre, der ikke skal sælge “noget”, der skal lære “nogle”, at tjene penge, og som bare kopierer modellen….

Men måske er jeg bare sådan én, der tænker for meget….. Jeg skal ikke kunne sige det…

Men jeg undres.

Virkelig…

Og jeg var jo positivt indstillet og havde glædet mig til webinaret, og kan jo egentligt godt lide ham manden eller det, jeg indtil den aften havde lært om ham, men puha, hvor blev jeg skuffet.

ØV.

Og jeg kan mærke, at jeg får mere og mere den der stærke fornemmelse af og stærke trang til, at de mennesker jeg skal lave forretning med, skal være mennesker, der er autentiske, har integriteten i behold (og ikke kun fordi integritet er det nye sort), er ærlige, har en høj moral, og virkelig, VIRKELIG har en oprigtig interesse i, at deres kunder skal rykke sig.

Og havde det været for 3-4 år siden, var jeg jo hoppet i med begge ben og havde blot tænkt: “Det er nok bare mig, der er gal på den”, og fuldstændig overhørt min mavefornemmelse og min sunde fornufts stemme.

Men ja, kald mig bare gammeldags, sådan er jeg altså, og du er mere end velkommen til at være ganske anderledes, det er helt oki doki.

Men jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg brug for, at folk gør det, de siger de vil og er.

Sådan lidt stringent “Walk your talk”, og jaja, det ER en gradbøjning, det ved jeg godt. Men jeg satser på en høj grad af det, hos dem jeg omgåes med.

For så bliver jeg ikke forvirret, og så kan jeg nøjes med at forholde mig til det, der er, bliver gjort, og det der bliver sagt, og ikke 800 forskellige mixede signaler.

Jeg er for følsom til at forholde mig til sådan noget, det kræver ALT for meget af min energi, og jeg er slet, slet ikke bygget til det. Nogle er. Jeg er ikke.

Så jeg er simpelthen kommet frem til, at hvis jeg mærker denne: “De siger ét, men gør noget andet”, og det er i sådan en høj grad – for ja, det er jo ikke enten eller – hvis jeg mærker den alt for meget, så bakker jeg lige så stille ud, vender om og går den anden vej.

Og så tilstræber jeg altid selv en høj grad af: “Walk your talk” i mit eget liv og i min egen forretning.

Og det er ok.

Med mig.

Men hvad med dig? Hvad oplever du? Hvad tænker du? Smid en kommentar og lad mig høre om dine oplevelser.

Kærlige tanker,
Maj Wismann – Onlineninja – Læs mere om Maj her <—