Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede jeg med at sælge “Hjælp til overspisning” online

Jeg har taget forskellige uddannelser inden for ernæring, sundhed og mindfulness, men jeg har egentlig aldrig set mig selv som typen, der kunne drive min egen selvstændige virksomhed.

Jette Uhre underviser i overspisning onlineDet var faktisk først, da jeg startede på min coachuddannelse for 2 år siden, at det begyndte at gå op for mig, at det at være selvstændig måske i virkeligheden var det eneste rigtige for mig.

Som skæbnen ville det, faldt jeg tilfældigvis over Marie Forleos hjemmeside og læste om hendes online business uddannelse “B-school”, hvorefter jeg hurtigt var solgt.

Jeg kunne mærke med det samme, at det med at have et online firma ville være det perfekte for mig, så jeg købte uddannelsen og gik i gang.

B-school gav mig rigtig meget tro på, at det nok skulle lykkes for mig, hvis bare jeg ville det nok, men det var bare alligevel som om, at der var noget, der manglede.

Jeg følte, at jeg manglede mange konkrete redskaber, og uddannelsen havde faktisk også givet mig en meget urealistisk idé om, at der kun lige ville gå et par måneder, før jeg kunne leve af min forretning.

Derfor følte jeg mig temmelig skuffet og opgivende, da jeg efter 3 måneder havde fået mig en fin hjemmeside og skrevet en fantastisk gratis e-guide (<—– Tjek den ud via linket), men der stadig nærmest ikke var nogle betalende kunder i min forretning.

Men heldigvis – som skæbnen ville det igen – stødte jeg lidt senere på Majs Online Markedsføring Mentorforløb, og jeg kunne bare mærke med det samme, at det var lige, hvad jeg manglede!

Det bedste jeg har gjort for min forretning

Det bedste jeg har gjort for min forretning har uden tvivl været at investere i Majs mentorforløb.

Forløbet gav mig netop alle de konkrete redskaber, som jeg havde savnet i den amerikanske uddannelse, og så gav den mig samtidig et helt fantastisk netværk af skønne mennesker i Danmark, som også arbejder med online markedsføring.

Sådan tjener jeg mine penge

Jette underviser online i overspisningI min online forretning hjælper jeg mennesker med at slippe deres overspisning og få et mere kærligt og balanceret forhold til mad, deres krop og dem selv.

Jeg tjener lige nu hovedsageligt mine penge gennem mit store online forløb “Mere glæde og mindre overspisning på 16 uger”, som jeg stablede på benene under den tid, jeg var på Majs forløb.

Derudover tjener jeg også lidt penge på 1:1 klienter (via telefon), samt en SMS-service og lidt live kurser og foredrag ind imellem.

Sådan er en arbejdsdag for mig

Jeg vil sige, at mine arbejdsdage varierer rigtig meget – men det er netop en af de ting, jeg elsker aller mest ved at have et online firma!

Min familie bor i Jylland, mange af mine venner bor i København og min kæreste studerer lige nu i Stockholm, så det er en kæmpe frihed for mig, at jeg faktisk kan rejse lidt rundt og bo forskellige steder, mens jeg stadig kan arbejde.

Jeg forsøger for det meste at have en fast arbejdsrutine, men hvis jeg skal være helt ærlig, så udnytter jeg rigtig meget lige nu, at jeg har friheden til at arbejde på de tidspunkter, hvor min kreativitet og energi er højst.

På dage, hvor jeg skriver artikler til min hjemmeside, elsker jeg at sidde på en hyggelig café og skrive mens jeg drikker en god kop kaffe. Når jeg udvikler materiale til mine online produkter, kan jeg bedst lide at sidde hjemme i ro og fred og arbejde for mig selv.

Om eftermiddagen har jeg ofte et par klienter, og så slutter jeg for det meste dagen af med at lægge en plan for næste dags arbejde.

Den dag, det gik op for mig, at jeg nok skulle klare det i min virksomhed

Jette arbejder kun online Den dag det virkelig gik op for mig, at jeg nok skulle klare det i min virksomhed, var faktisk først for et par måneder siden, da jeg fik fuldstændig udsolgt på mit første store online forløb!

Det er 2 år siden, at jeg startede min virksomhed, og selvom jeg altid har været fast besluttet om, at jeg ALDRIG ville give op (for der var jo mennesker, der behøvede min hjælp), må jeg alligevel tilstå, at der eddermame har været mange dage, hvor jeg har tvivlet på det hele.

Jeg havde faktisk ikke forventet mig, at jeg ville få fuldstændig udsolgt på mit allerførste online forløb, men det var bare den skønneste følelse, og det har virkelig givet mig den sidste tro på, at det nok skal gå!

Jeg havde fået succes hurtigere, hvis…..

Jeg tænker faktisk, at jeg havde fået succes hurtigere, hvis jeg havde fundet Majs forløbet noget før…. men når det er sagt, så er jeg faktisk også meget overbevist om, at der er en mening med, at tingene har taget den tid for mig, som de har.

Faktisk tror jeg ikke, at jeg på samme måde ville have haft mig selv så meget med i processen, hvis min succes var kommet hurtigere.

Jeg er så glad for, at jeg har haft tålmodigheden til at lytte til mig selv undervejs, og at jeg har taget tingene i mit helt eget tempo.

Det her skal du fokuserer på fremadrettet

Vær tålmodig, tag et lille skridt ad gangen og husk på at alle gode ting tager tid.

Tro på dig selv, invester hele tiden i ny viden og være klar til at begå en masse fejl undervejs (ingen er eksperter fra starten!) Og så kan det måske også være en trøst at vide, at de to første år nok er de hårdeste – det bliver altså lettere

De 4 allerstørste faktorer for, at jeg har den succes med mit firma, som jeg har i dag, tror jeg må være:

1. Min store passion for det jeg gør.

2. At jeg er blevet ved med at fokusere på, at det IKKE handler om mig, men om alle de mennesker, som behøver min hjælp!

3. At jeg har været tålmodig og villig til at lære nye ting.

4. At jeg har sørget for kun at lytte til mennesker, som faktisk har gået vejen, frem for at lytte til meninger fra folk, som slet ikke selv er der, hvor jeg selv vil hen.

Jeg anbefaler, at du følger

★ Marie Forleo fordi hun er meget motiverende og er god til at mikse business med humor. – Læs mere om Marie Forleo her <——-

★ Maj Wismann selvfølgelig – fordi hun er rocker sej, ærlig, konkret og realistisk – Læs mere om Maj her <——-

Det bedste tip Maj har givet mig

Puha… der er mange.

Hun har bl.a. givet mig mange gode ninjatricks til SEO-optimering og til at skrive salgstekster, men hvis jeg skal nævne én konkret ting, så må det være hendes skønne udtryk: “Vi bygger en forretning”

Det udtryk har virkelig smeltet sig fast i mig, og det minder mig hele tiden om, at jeg skal være tålmodig, og at det at skabe en god, solid og bæredygtig forretning faktisk tager tid og kræver en daglig indsats – men at det er det hele værd 🙂

 

Maj Wismann interviewer Jette UhreOnline forløb omkring overspisning – Ja, det kan man faktisk også tjene penge på online, og Jette gør det fantastisk.

Og må jeg have lov at sige, at hvis Jette kan hjælpe sine klienter online og leve det #arbejdhvorsomhelst -liv hun gerne vil, så vil jeg æde min gamle hat på, at du også kan sætte fut i dine drømme om et onlineliv.

Så hvad er dit næste skridt?

Kh,
Maj

 

Vil du vide mere?

★ Du kan læse meget mere om Jette og hendes store online forløb lige her: → Jette´s store online forløb om overspisning ←

★ Du kan læse mere om Maj´s store Online Markedsførings Mentor Forløbet: → Online Markedsførings Mentor Forløb ←

→ Få hjælp til flere kunder. Nu! ←
Close

Få Gratis adgang til 3 online foredrag

  • Kickstart din klientforretning" + arbejdsark
  • Sådan opbygger du en hjemmeside, der arbejder for dig 24/7
  • Spark R** i din biz med webinars
  • Følg mit nyhedsbrev og få onlinebiz tips, der virker
.