Sådan startede jeg
Jeg startede med at lade være med at komme tilbage til mit kommunale job i PPR (det du kender som skolepsykolog) efter min barsel med mit tredje barn.
Jeg havde i længere tid gået og varmet op til at skulle noget andet, uden helt at kunne finde ud af, hvad det var.
Og det var da også først lige før jeg skulle tilbage, at jeg besluttede mig for, at nu var det nu.
Og så stod jeg der.
Med tre børn og ingen indtægt.
Det kan jeg nok ikke helt anbefale at gøre.
De økonomiske bekymringer har fyldt en del den første tid.
Faktisk de første par år.
På den anden side, var det måden at gøre det på for mig. Var jeg først kommet tilbage til min ansættelse, havde det taget endnu længere tid at tage beslutningen.
Undervejs har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg nok skulle lykkes med min virksomhed.
Jeg har bare ikke vidst, hvor længe det ville tage, før jeg nåede til det punkt, hvor det hele begyndte at hænge sammen. Den usikkerhed kan tage en del energi og fokus undervejs.
Det bedste, jeg har gjort for min forretning
Det bedste jeg har gjort – og stadig gør – er helt klart at investere (både tid og penge) i at være sammen med folk, der kan noget af det, jeg ikke kan, eller som jeg har brug for at lære mere om.
Folk der er selvstændige og iværksættere, men som står et andet sted end mig.
Enten ved siden af eller foran.
Nogen som jeg kan lære noget af.
Nogen jeg kan spejle mig i og som kan skubbe til mig.
Det rykker både, når nogen siger:
”Heidi, jeg forstår ikke din ide. Du er nødt til at gøre det meget skarpere, hvor du vil hen med den”
&
”Du er dygtigere, end du tror”
Det sidste er selvfølgelig sjovere end det første, men begge er vigtige.
Helt konkret tog jeg Majs OMMF forløb, og det satte skub i tingene for mig. Jeg fik retning og samling på alle mine ideer, på min målgruppe, mine ydelser og fik for alvor fat om markedsføringen.
Når jeg kigger tilbage nu, kan jeg se, at jeg har lært helt vildt meget. Læringskurven har været stejl de sidste år.
I mit tilfælde er det jo ikke nok at have styr på psykologien. Når man skal drive en onlineforretning, er det afgørende også at have styr på online markedsføringen, og den del anede jeg ingenting om, da jeg startede.
Det har jeg fået nu. I hvert fald på noget. På meget.
Og så er der stadig masser at lære.
Sådan er det jo hver gang, man sætter tager hul på et nyt felt. Jo mere man ved, jo mere ved man også, at man ikke ved.
Endnu 😀
Sådan tjener jeg mine penge
Jeg arbejder både online og offline.
Alle mine ydelser er primært fokuseret omkring hverdagen i en børnefamilie – dvs. børns trivsel og udvikling, det at finde sig til rette i og blive gode venner med forældreskabet, og det at passe godt på og give næring til sit parforhold.
Jeg har psykologklinik i Århus, hvor jeg har terapeutiske og rådgivende samtaler med enkeltpersoner, par og forældre, som på den ene eller anden måde oplever udfordringer eller smerte og afmagt i deres liv og hverdag.
Og så arbejder jeg online, hvor jeg tilbyder flere forskellige muligheder. Dels samtaler over Skype og dels onlinekurser, onlineworkshops og onlineforløb.
Jeg har både et selvudviklingsforløb for kvinder, som oplever at dårlig samvittighed, tvivl og tankespind fylder for meget i hverdagen.
Derudover tilbyder jeg et onlinekursus om, hvordan man som forælder hjælper sine børn til at få højere selvværd, færre konflikter og at opbygge en stærk og sund søskenderelation – nu og for livet.
Og så har jeg netop lanceret en stor onlineworkshop om hverdagen i børnefamilien, som både tager fat i familielivet, forældreskabet og parforholdet.
Den er i fem store moduler og den største produktion, jeg har lavet til dato.
Den er jeg vildt stolt af.
Og den rammer et stort behov derude, kan jeg se. For første holdblev udsolgt hurtigt, og pladserne på hold 2 er ved at blive fyldt.
Det er virkelig fedt at kunne levere præcis det, folk har brug for, for at bringe deres liv og hverdag derhen, hvor de længes efter at være.
Ind imellem bliver jeg også hyret til undervisning og foredrag.
Sådan er en arbejdsdag for mig
Der er fire hovedelementer i løbet af en uge hos mig.
Jeg efterstræber, at de får hver sin dag, så jeg ikke skal skifte for meget fokus i løbet af en arbejdsdag.
Det er nemlig ikke særlig effektivt for mig at gøre lidt af det ene og lidt af det andet og lidt af det tredje. Det ender tit med at blive lidt af ingenting.
Jeg er i klinikken i Århus en dag eller to om ugen.
Jeg forsøger at hellige to dage til produktion om ugen – i hvert fald en.
Så har jeg en dag med online samtaler, og så er der en del administration, som ikke nødvendigvis har sin egen dag, men som reelt fylder en hel dags arbejde, hvis jeg samlede det.
Min uge følger overordnet den samme struktur hver uge – og alligevel er de alle sammen ret forskellige.
For så er der lige noget undervisning, et interview eller en periode med mange samtaler, og så går en ekstra dag med det, osv.
På det sidste har så mange dage som overhovedet muligt være reserveret til produktion af min onlineworkshop ”Styrk Hverdagen i Børnefamilien” som jeg netop har lanceret.
Det er et kæmpe arbejde at lave en workshop af den størrelse, og når man er sådan én som mig, der insisterer på at det skal være i orden, så tager det bare lang tid at lave.
Jeg forestiller mig, at det svarer til at skrive en bog.
Produktion dækker ikke kun over indhold i produkter, men er også produktion af mailkampagner, SEOartikler til min hjemmeside, brevkassesvar, materiale til webinarer osv. som jeg også har fået endnu mere viden om og ninjatricks til på Majs forløb.
Så det handler egentlig bare om at gøre det.
Jeg kan godt lide afvekslingen mellem at være i klinikken og være hjemme, og dynamikken i at have dage, hvor jeg er i direkte og tæt kontakt med andre mennesker og så også have dage, hvor jeg burer mig inde med kaffe og bløde bukser, og så bare giver den gas med produktion eller udvikling.
Den dag, det gik op for mig, at jeg nok skulle klare det
Det var den sommer, hvor jeg oplevede at planlægge og udføre en mailkampagne, der gav et salg af kursuspladser, som var over tre gange større, end det jeg havde turdet forvente.
Og at den mailkampagne samtidig ikke føltes helt så absurdt svær og nervepirrende at skrive og sende ud, som det tidligere havde føltes.
Hvilken lettelse ikke at have ondt i maven mere, hver gang en mail røg ud.
Samme sommer var jeg på ferie i Spanien med min familie og oplevede, at de onlinehold jeg startede efter ferien lige så stille blev fyldt op, mens jeg badede, sov, spiste is og holdt fri med min familie.
Det var jo helt crazy at nå dertil.
Det tog mig lang tid at turde tro på.
Jeg gik rundt med sådan et lille forsigtigt smil, som ikke helt vidste, om det turde bryde ud for alvor.
Jeg kan huske, at jeg tænkte:
”Hvad nu, hvis det her er det nye normal?”
”Hvad nu hvis……?!?!”
”Tænk, hvis alt mit arbejde endelig bærer frugt, og det er nu det sker?!”
Jeg havde fået succes hurtigere, hvis…
Jeg havde taget Majs forløb helt fra starten i stedet for, dels at famle rundt for mig selv, og dels blive forført af og forvirret over de mange mange tilbud, der er derude til nystartede, håbefulde iværksættere.
Jeg har brændt nallerne og endt med at skyde penge efter noget, der lidt var en fis i en hornlygte, og det er ærgerligt, når pengene i forvejen nærmest var ikke-eksisterende.
Det gælder om at se sig godt for derude….
Det er simpelthen guld værd at have en mentor, som har styr på sit materiale og sin viden, og som er med til at skabe overblive og sige: ”Nu gør du det her. Vent med det der, for det kommer vi til” osv.
Det er trygt, og kan være med til at gøre en stor og uoverskuelig verden nemmere at navigere i.
Hvis jeg havde taget Majs forløb med det samme, havde jeg også lært noget om SEO før, og det havde været smart.
SEO er bare smart.
Og sjovt.
Og ikke så svært, som nogen får det til at lyde.
Det her skal du fokusere på fremadrettet
Fokuser på få ting ad gangen.
At ville det hele – eller at tro at man skal det hele – på én gang, bliver stressende og noget rod.
Udliciter noget af det, som du ikke er god til.
Det kan være en svær beslutning, for der koster jo, men det kan sagtens være det værd. Fx har jeg brugt laaaaaaaang tid på at sidde og fedte med grafik i gør-det-selv grafik programmer.
Det har måske været gratis i ”penge”, men virkelig dyrt i timer, og resultatet er sådan lidt hjemmelavet.
Jeg øver mig stadig i at udlicitere, og jeg skal snart overlade noget mere regnskab og bogføring til nogen, der er rigtig gode til det. Det begynder at tage for meget tid, som jeg kan bruge på noget andet.
Markedsføring fx.
Og hav så lidt omsorg overfor dig selv, når du synes det ikke går hurtigt nok, eller din hjemmeside ikke ser prof nok ud.
Alle skal starte et sted, og små sikre skridt er bedre end ingen.
Du kan altid optimere på noget.
Prøv ting af og se, hvad der sker, og brug så den feedback du får klogt. Hvis du sidder og fedter med et nyhedsbrev eller et hjemmesidedesign i 100 år, spilder du din tid og din mulighed for at få din målgruppes feedback på, om du rammer det de har brug for og reagerer positivt på.
Derfor har jeg succes
Jeg har succes, fordi jeg er blevet ved.
Og ved.
Og ved.
Selvom jeg har haft lyst til at grave mig ned mange gange.
Eller har haft virkelig ondt i maven, og været bange for at skulle sende et nyhedsbrev ud eller lancere et kursus.
Nogen dage har jeg ønsket, at jeg bare arbejdede i Netto….
(Intet ondt om Netto. Jeg har haft studiejob der og var rigtig glad for det)
De dage har jeg tænkt på det her billede, med de to “minegravere”, hvor den ene har givet op halvvejs, mens den anden er fortsat og nu står dér, hvor han bryder igennem til diamanterne lige om lidt.
Det har givet ny energi.
Jeg har været ude af komfortzonen mange mange gange. Det har bragt mig videre. Og det har været til at ”holde ud”, fordi jeg dels har giftet mig godt, og min mand har bakket fuldt op hele vejen, og fordi jeg har delt min tanker og min angst og mine tvivl med andre ligesindende.
Andre der stod samme sted.
Det har været virkelig dejligt og afgørende for at tage arbejdstøjet på dagen efter igen.
Jeg anbefaler, at du følger:
Majs onlinebiz side og nyhedsbrev – fordi hun ved hvad hun snakker om, og hun er virkelig generøs med sin viden. Følg Maj via nyhedsbrevet her under ↓↓↓
Christina Klitsgaard – fordi hun er dygtig og sjov, og ved voldsomt meget om email markedsføring. Følg Christina her <—
Lars Skjoldby – fordi han er Hr. SEO. Han ved simpelthen alt om SEO og markedsføring på Google, og han er rar som dagen er lang, og virkelig pædagogisk i sin formidling af et felt, der har ry for at være indviklet og kun for nørder. Følg Skjoldby her <—
Det bedste tip Maj har givet mig
At arbejde koncentreret i 30 minutters sekvenser.
Det lyder virkelig banalt, men det er drøneffektivt.
Sæt uret på 30 minutter og giv så fuldt fokus til den opgave du er i gang med, helt uden forstyrrelser fra telefon, mail, facebook osv. Det er ret overraskende, hvor langt man kan nå på 30 minutter.
Jeg ved ikke helt om det er et råd, men Maj siger, at det hele handler om 80% røv.
Altså røven i sædet, fingrene i tastaturet og snuden i sporet.
Det handler altså om benarbejde og grundighed.
Det er en god sætning at have med sig i disse tider, hvor mange taler om at manifestation, vibrationer og visualisering er det, der afgør om man får succes med sin virksomhed.
Og så mantraet: ”Jeg bygger en forretning”, forstået som, at det er en fortløbende proces. Jeg er i gang, og jeg bygger, og det er det afgørende.
Det er en langsigtet strategi, og jeg behøver ikke at være færdig nu.
For sådan en som mig, der er engageret og ambitiøs – og måske også lidt utålmodig til tider – er det godt at huske på, at jeg ikke nødvendigvis er bagefter og skal skynde mig at indhente, blot fordi jeg endnu ikke har udført alle mine ideer.
Husk lige at trække vejret undervejs!
Der skal jo også være noget at skrive et blogindlæg om om tre år.
Heidi har skabt et KÆMPE online univers på under ét år, og hjælper SÅ mange familier uden at “være tilstede” ❤
Jeg vil vædde med, at du kan gøre det samme med din målgruppe.
Kh,
Maj
Vil du vide mere?
★ Læs mere om Heidi´s søskende kursus : “Glade børn – Stærke søskende” ←
★ Læs mere om Heidi´s store online workshop: “Styrk hverdagen i børnefamilien” ←
★ Du kan læse mere om Maj´s store Online Markedsførings Mentor Forløbet her ←