Få succes online - Inspirerende interviews

Kan du huske Signe?

Ja, altså Sy-Signe 🙂

Signe fra skaberlyst fødselsdagstilbud på sykurserHende skrubben fra Århus, der sælger sine sykurser online på Skaberlyst.dk

Hvis ikke, kan du læse hendes vildt inspirerende iværksætterhistorie her <——-

Nå, men nu ligger landet faktisk sådan, at Signe deltog på mit allerførste Online Markedsførings Mentor Forløb, og der lærte hun en ting eller to om at lave & sælge online kurser, digitale produkter, online workshops, online forløb – Kært barn har mange navne 😉

Nå, men altså Signepigen havde fødselsdag fornylig, og for tredje år i træk lavede hun et hammergodt tilbud på et af sine online kurser – og vupti – så havde hun tjent en månedsløn hjem på 12 timer.

Det synes jeg faktisk er ret godt gået!

Jeg har interviewet Signe, fordi jeg simpelthen synes, at hendes fødselsdags “trick” er alt for godt til, at du ikke skal have snitterne i det 😀

Danmarks ukronede dronning af online sykurser fortæller:

“Jeg har nu 3 år i træk lavet fødselsdagsrabat på mit største online kursus, hvor man på min fødselsdag d. 16 april kan købe kurset til halv pris. Der er ikke noget med specielle links eller koder eller andet – prisen bliver sat til halv pris på hjemmesiden, så det er alle, der kommer ind denne dag, der får glæde af tilbuddet.

Om morgenen har jeg sendt en mail til hele min nyhedsbrevsliste omkring, at jeg har fødselsdag, og at der i den anledning er halv pris på kurset. I år sendte jeg en reminder email om aftenen til alle dem, der ikke havde klikket i den første mail.

Signe skaberlyst online sykurserUdover min egen mailliste skriver jeg det også i status opdateringer på mine sider på Facebook, og deler i både min egen gruppe og i andre sygrupper, hvor det vil være relevant.

Første gang jeg lavede rabat solgte jeg 10 kurser, hvilket var helt vildt på en enkelt dag på det tidspunkt. Jeg havde lige omkring 280 på min mailliste, var helt ny på Facebook og vidste meget lidt om SEO og alle de andre ninja-tricks, jeg kender i dag.

Anden gang havde jeg lige knap 1000 på maillisten, og havde arbejdet et helt år mere med blog og nyhedsbreve, og var på det tidspunkt meget aktiv i forskellige sygrupper på Facebook. Jeg solgte 47 kurser, hvilket igen var rekord for en enkelt dag.

I år havde jeg lige knap 2500 på listen, og har siden sidste år fået implementeret rigtig mange online-ninja-tricks, og bygget min hjemmesides fundament rigtig godt op. 

Det giver en masse organisk trafik fra Google og mange nye besøgende hver dag, og da det blev midnat var der solgt 90 kurser. Det er igen rekord på en enkelt dag.

Jeg kommer helt sikker til at gentage fødselsdagsrabatten igen næste år, og nu er der nærmest gået sport i at se, hvor meget det overgår sig selv.

Der kommer hele tiden nye læsere til bloggen og maillisten, som gerne vil i gang med at sy eller blive bedre til det, og fordi det er mit største kursus, vil der hele tiden være nogen, der overvejer det, men ikke har fået købt det endnu. Så jeg har det fint med, at det er det samme kursus hvert år.

Meningen med rabatten har fra starten været, at få rykket en lidt større håndfuld mennesker end normalt, så de kommer i gang med at sy mere seriøst.

Kurset er henvendt til begyndere og let øvede, der gerne vil have ordentligt styr på teknikkerne og de grundlæggende ting indenfor syning, og det er et rigtig godt sted at starte, hvis man vil i gang med at sy.

Signe skaberlyst sykurserFaktisk anbefaler jeg mine kursister, at de starter med onlinekurset, inden de hopper på et af mine dyre weekendkurser, fordi de simpelthen får meget mere ud af et weekendkursus, når de har de her grundlæggende ting på plads.

Dem behøver de ikke betale mig for at stå og fortælle dem ansigt til ansigt – det er mindst lige så effektivt selv at få styr på de grundlæggende ting i et onlinekursus, og så efterfølgende bygge ovenpå med mere specialiseret viden.

Jeg ser det som et win-win scenarie.

Dem, der vælger at købe kurset på min fødselsdag, får adgang til det mest omfattende sykursus på dansk til meget billige penge. Kurset koster 449 kr på min fødselsdag. Der er seriøst så meget indhold i kurset, at hvis du skulle have det på et almindeligt aftenskole kursus, så ville det tage mindst 4 sæsoner at nå dertil.

Så kan du selv se, hvad dit lokale sykursus koster for en sæson, men jeg vil godt vædde med at det for 4 sæsoner bliver dyrere end de 899 kr som mit online kursus normalt koster.

Så alle der køber får en hulens masse viden, øvelser og praktisk erfaring omkring syning, som kan bruges igen og igen, og evigt adgang til hele kurset, som egner sig rigtig godt som opslagsværk, til en pris de ellers ville kunne købe en enkelt bluse for.

Jeg får til gengæld solgt en masse kurser, hvilket min bankdame er rigtig glad for her i min iværksætter tilværelse med svingende og ustabil indtjening.

Det er virkelig et win at kunne betale sine regninger og få frigivet lidt hjernekapacitet til at skrive nye blogindlæg og arbejde på nye kurser. Derudover giver det mig også en masse kursister, der er på det niveau, jeg gerne vil undervise på, så det giver mulighed for at blive ved med at holde de weekendkurser jeg gerne vil holde, fordi der hele tiden er nye kursister klar til at gå et niveau højere med deres syning.

Signe online sykurserSå rabatten er sådan et fint lille skub i en god retning både for dem, der gerne vil lære at sy, og for mig, der rigtig gerne vil leve af at undervise i syning resten af mit arbejdsliv.

Kurset, der er fødselsdagsrabat på en gang om året hedder “Kom godt i gang med at sy”, og er et stort online kursus i 8 moduler, der tager dig igennem de grundlæggende principper indenfor syning.

Undervejs i kurset lærer du alt fra at tråde maskinen med den rigtige nål og tråd, til at sy færdigt tøj til dig selv, der er tilpasset så det sidder bedre på dig.

Der er i alt 5 opgaver i løbet af kurset, som du bliver guidet igennem at sy, så når du er færdig har du syet en pyntepude, en taske, 2 nederdele og en kjole. Og du har en god vifte af syteknikker, du kan bruge når du syr alt muligt andet tøj til dig selv.

Prisen er normalt 899,- kr og på min fødselsdag er der altså halv pris, så der koster det 449,- kr”

 

Bemærk lige, at Signe for TREDJE år i træk lavede dette tilbud.

Det er altså ikke en vupti, vupti lyn-hurtig-lyn-kineser-quick-fix-bliv-rig-i-en-smart-fart-forretning, vi snakker om her! Det er noget Signe bevidst har arbejde med, en fod foran den anden hele tiden.

Gøre dét, der virker online, og så have et online produkt, der er så sprængfyldt med værdi, så tilbuddet er alt for godt til at være sandt. Langsigtede online strategier holder for vildt!

Jeg har en ret kraftig fornemmelse af, hvor Signe er om tre år fra nu af.

Og jeg er også RET sikker på, at når dette fødselsdagstilbud bliver rullet ud om 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10 år – så er det ikke kun én månedesløn vi snakker om, hun hiver i hus denne ene dag om året.

Maj Wismann interviewer Signe fra SkaberlystOg du kan jo overveje, hvor du ønsker at være henne om tre år på din fødselsdag?

Jeg ved godt, hvor jeg gerne vil være 😉

Hvad med dig?

Kh,
Maj

 

 

 

UPDATE:

Jeg spåede jo, at Signe nok skulle fortsætte med at øge sin indtjening med sit fødselsdagstrick år efter år.

Så jeg fulgte selvfølgelig op på hende her 3 år efter.

Og ved du hvad?

Hun har sgu gjort det igen!

Siden Signe for første gang benyttede dette trick, har hun intet mindre end tidoblet sin indtjening, og i år har hun simpelthen omsat for intet mindre end et 6-cifret beløb på én dag!

Holy moly.

Det er da egentlig en ret okay fødselsdagsgave til sig selv – synes du ikke?

Signe fortæller:

“DET havde jeg ikke kunnet gøre uden al det SEO og content og vedholdenhed og alt det andet, jeg har lært. Så TAK for dig! Nu kan jeg klare lavsæonen, der lurer rundt om hjørnet, uden at skulle ringe til banken.”

En 6-cifret omsætning på én mail og 2 Facebook-opslag.

Hvad siger du så?

 

Vil du vide mere?

★ Her kan du læse mere om Signes Sykurser  <——-

★ Du kan læse mere om Maj´s store Online Markedsførings Mentor Forløbet: Online Markedsførings Mentor Forløb <——-

 

→ Få hjælp til flere kunder. Nu! ←
Close

Få Gratis adgang til 3 online foredrag

  • Kickstart din klientforretning" + arbejdsark
  • Sådan opbygger du en hjemmeside, der arbejder for dig 24/7
  • Spark R** i din biz med webinars
  • Følg mit nyhedsbrev og få onlinebiz tips, der virker
.