Nicole sælger online Detox forløb og retreats

Få succes online - Inspirerende interviews

Sådan startede jeg

Jeg blev uddannet kostvejleder i sommeren 2012.

Kort tid derefter blev jeg ringet op af en professionel fodboldspiller. Han spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe ham med kosten pga. for mange skader.  Han ville gerne vejledes, som jeg havde gjort med mine andre fodboldvenner og mand.

Nicole Punzi - Detox online forløbSå måtte jeg jo lave CVR-nr og gøre noget ved det, for at jeg kunne fakturere. Jeg tænkte slet ikke, at jeg skulle vente til at jeg havde tjent 50.000kr før, jeg skulle betale moms.

Jeg ville betale moms fra 1 faktura. Jeg er meget stædig, mærkelig og min “egen” på dette område. Det skal være PROF fra dag 1.

Jeg sprang ud i det uden at tænke så meget over, hvad jeg gik ind til. Jeg boede i Milano og var på vej til at flytte til København og arbejdede ikke.

Jeg tænkte bare, at jeg måtte gøre mit bedste, og det ville sprede sig fra mund til mund, hvis jeg var dygtig nok. Så jeg måtte bygge en business op og få lavet en hjemmeside.

I januar 2013 flytter jeg hjem til Danmark efter 15 år i udlandet som fodboldkone og i februar ansøger jeg om CVR-nr og begynder at lave min hjemmeside, som jeg intet kendte til.

Jeg var blank, som i hel blank.

Jeg fik mit netværk på min mailliste og startede langsomt op via Facebook og klienter. Jeg kan afsløre, det var de vildeste mails og blogs jeg sendte ud i starten med min viden og budskaber, da jeg intet kendte til emailkampagner, blogging og salg. Men jeg tog udfordringen op og lærte noget nyt hver dag og er stadig nysgerring efter at lære mere, når tiden er til det.

Det hele er kommet med tiden. Små skridt, som mit motto er i sund livsstil.

Jeg vidste intet om markedsføring. Heldigvis var jeg nysgerrig på at lære mere og var aktiv på Facebook, indtil jeg så fandt Maj. Heldigvis.

 

Det bedste jeg har gjort for min forretning

Kort sagt er det uddanne mig, bruge mit netværk, være dygtig til det jeg tilbyder, udvikle mine produkter, spørge om hjælp, tro på mig selv og være vedholdende.

Jeg sprang på med det samme, da jeg så Maj annoncerede om OMMF hold 1, hvilket har været noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv og min forretning.

Ikke kun fordi Maj er en super dygtig formidler og mentor, men fordi hun skaber et netværk, hvor vi støtter hinanden. Hun er lige til og siger hendes mening lige ud. Hun giver det spark sådan én som mig har brug for.

Nicole Punzi - Retreat

Jeg vidste nemlig, at den online del var meget vigtig for mig, da jeg gerne ville arbejde hjemmefra, rejse til mit andet hjemland Italien, når jeg ønsker det og være mor og husmor samtidig med at kunne arbejde.

Konceptet “arbejd-hvor-som-helst” var en vigtig del af mig som halv-italiener.

Jeg mødte Maj på Facebook. Jeg skrev en mail til hende med det samme.

“Hvad får man på dit kursus? Jeg gider ikke at spilde penge, eller at du lover mig noget som helst!”

Hun var ærlig, og jeg sprang på og tro mig, det var og er mega godt.

Det var det bedste, der skete for mig faktisk, at indse, at jeg sagtens kunne være med online. Det skulle bare skæres ud i pap, som Maj havde gjort.

Jeg havde brug for en skabelon, da alt det tekniske skræmte mig, og jeg havde brug for én, der viste, hvordan man skulle gøre. Det vidste og ved Maj. Hun var min “SAVER”

Hun mannede min online-skræk fra mig hurtigt.

Jeg har lært meget hos Maj. Ikke kun fagligt, men også personligt. Det bedste udover Maj, er nok det netværk, der følger med OMMF.

En kæmpe bonus. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg var lykkes at gennemføre selve forløbet og mit arbejde uden dem. De er geniale at have lige ved tasterne. Det kan man ikke forestille sig.

Jeg har stadig dem i mit netværk og faktisk har mange af dem været på mit online detox-forløb eller er medlemmer i min online klub. Så det er jo genialt. Det skal prøves og opleves at have sådan et forum, Maj opretter.

Hun har super kloge deltagere på hendes forløb. Jeg er ikke alene mere, som det ellers kan føles, når man er selvstændig. Nu ved jeg, hvor jeg kan spørge om hjælp.

 

Sådan tjener jeg mine penge

Jeg arbejder både online og offline. Skøn kombination, men mest online.

1:1 klienter i forløb via Skype eller på min klinik, Heart House. Jeg har mange på Skype fra Jylland og Europa.

Laboratorieprøver og kosttilskud via mit samarbejde med Nordic Clinic.

Mine juice-undervisninger igennem FOF.

Min online klub: ”Sund med lækkerhed”, hvor jeg har ca. 40 medlemmer. I min online klub laver jeg videoer med “how to”, lydfiler og pdf´er, hvor jeg guider i at lære mine medlemmer, hvordan de spiser og drikker sundere på en nem og lækker måde.

Nicole Punzi - Detox forløb sund med lækkerhed

Mit online detox forløb, som kører 4-5 gange årligt med mellem 40-50 deltagere pr. Gang, som varer 10 dage, hvor man lærer at spise en masse lækkert mad.

Min webshop: www.npcares.com som sælger livsstilsprodukter

Mit årlige Sana Retreat til Italien

Sponsorater fra Supermad.dk i samarbejde med Julie Zangenberg og Splay Danmark.

 

Sådan er en arbejdsdag for mig

Jeg har vekslende arbejdsopgaver.

Jeg arbejder meget med min computer.

Tirsdag arbejder jeg med klienter på klinikken og resten af ugen har jeg Skype-sessioner, skriver nyhedsbreve, optager videoer til online klubben, laver opskrifter, opretter varer til webshoppen, udvikler nye bonusser eller opskrifter til detox-forløbet, skriver eller redigerer i min kommende bog, jeg er ved at skrive.

Derudover holder møder med samarbejdspartnere, mødes til sparring hos kollegaer, betaler regninger, sender fakturaer, skriver mails til klienter og bestiller vitaminer/mineraler osv.

Nicole Punzi - DetoxDer er meget forskelligt og intet er ens.

Jeg kan arbejde og holde fri, når jeg lyster. Jeg arbejder meget og nogle aftener og i weekenderne. Det er hårdt arbejde for at få succes, men jeg elsker at nørde mig ned i mit univers.

Det er min store passion og min hobby også, især at lave mad.

5-6 gange om året rejser jeg til Syditalien, hvor jeg har familie og en lejlighed.

Så burer jeg mig inde og arbejder med et projekt eller tager min egen Sana retreat med detox, yoga, søvn, sol, familie-hygge og kropsbehandlinger.

Det er det bedste ved at arbejde så meget online som jeg gør. Det skaber og giver mig frihed. Frihed til at holde fri, når mine børn skal til tandlægen, eller når min mand har en fridag i løbet af ugen, da han arbejder i weekenderne.

 

Den dag, det gik op for mig, at jeg nok skulle klare det

Jeg har hele tiden troet på mig selv .

Det gik hurtigt op for mig, at jeg nok skulle klare mig i min virksomhed fremover, da jeg så de første resultater hos mine klienter.

Det gav mig en følelse af: “Har lille mig virkelig været med til at skabe så store forvandlinger og succeser hos andre mennesker.”

Det gav mig blod på tanden til at hjælpe flere og guide endnu flere mennesker i sund livsstil.

Men feedbacken fra mit online materiale og markedsføring har også givet mig mere tryghed, da mine følgere og deltager siger, det er godt. Jeg skal nok klare mig, da jeg har udviklet mig og lært meget, siden jeg startede min virksomhed.

Hver en krone, som jeg har tjent er altid blevet brugt på forretningsudvikling. Så ville jeg hellere undvære alt mulig andet. Mit mål var at tjene mine egne penge.

Den dag jeg havde løn til andet end udgifter tænkte jeg ok, nu ramte jeg mit mål med at tjene mine egne penge og betale mine private regninger selv, handle mad ind og købe tøj til mig selv, børn og gaver til mine kære.

Det er så fedt.

Sana retreat - Detox med Nicole

Jeg tror det tog lidt over 2 år, hvor jeg besluttede mig for at stoppe uddannelserne og sige til mig selv at nu havde jeg lært nok og nu skulle mine penge bruges på noget andet.

Jeg har en bæredygtig økonomi og business.

Alt hvad jeg har taget af kursus eller har udviklet i min forretning er hårdtarbejdende penge, som jeg har tjent igennem min rådgivning til klienter.

Så jeg er meget stolt af, at jeg ikke har lån, eller min mand ikke har betalt noget eller jeg har en overtrukket konto. Uden baglandet havde det selvfølgelig været svært i starten.

Jeg var heldig.

Jeg er mega stædig og sej efter min egen vurdering – haha 😀

Det er super fedt at være herre over ens egen økonomi, betale moms, lave regnskab og årsregnskab. Jeg har mange hatte på som selvstændig og kan derfor bedre respektere mig selv.

Min mand synes jeg er super sej, at jeg betaler mine egne private regninger og elsker jeg giver frokost, middag og små gaver til ham. Det er sødt, at han er stolt af mig.

 

Jeg havde fået succes hurtigere, hvis…

Jeg havde haft flere timer i døgnet eller var single eller ikke havde børn.

Men jeg klarede mig alligevel og er faktisk stolt over, hvad jeg har opnået på 3 år samtidig med at være mor til 3 børn, hvor min mand boede i Jylland 2 af årene og jeg boede alene i København med børnene.

Det var benhårdt at stå med det hele selv. Han er heldig tilbage til København nu.

Men havde jeg været bedre til at nå alt det, som Maj har lært mig, så havde der nok været flere på mit detox-forløb og nok også fået det lavet meget før, end jeg fik gjort.

Men tiden er bare knap til at få det hele integreret.

Hvis jeg havde haft praktikanter til at hjælpe mig fra starten, så var det gået hurtigere. Jeg mangler timer i døgnet til at nå alt. Lige nu har jeg praktikant, og wow hvor det rykker, når vi er to. Så det vil jeg huske at bruge mere i fremtiden.

Sund med lækkerhedDet er nemt at sige “set i bakspejlet”, men at sætte rumpen ned og prioritere et online produkt kunne havde hjulpet mig hurtigere.

Nu ved jeg, hvordan jeg skal gøre til større online forløb, der strækker sig over længere tid.

Det glæder jeg mig til at lave, især fordi mine deltager spørger efter det.

Struktur og planlægning er et MUST for sådan en som mig. Jeg er nemlig meget pligtopfyldende.

 

Det her skal du fokusere på fremadrettet

Planlægning og struktur.

Mit råd til dig er, at du skal tage en dag ad gangen.

Rom blev ikke bygget på en dag.

Slip perfektionisten og send dit materiale ud i universet, hvis din mavefornemmelse siger GO GO GO. Men du skal fokusere på det du er god til og få pakket det i noget du kan sælge.  Planlæg at producere noget hver dag.

En mastermind gruppe er en super investering og støtte. Få lavet enten nyhedsbrev, blog, Facebook-annoncer, indhold til webinar, workshop, forløb så du ikke går i stå.

Skriv noget hver dag!

Sund med lækkerhed - Sana retreat med Detox Nicole

Jeg er typen, der er spontan, men det er vigtigt at planlægge. Jeg hader dog planlægning. Men når det er gjort, så sparer det mig for meget energi og tid i sidste ende.

Seo, linkbuilding, automatiserede emails, facebook-opdateringer, billeder til instagram og struktur.

Når det er i orden, så kører det!

Rumpen i sædet og få ting på to-do listen. Det er så fedt, når man når en masse. I perioder er jeg super effektiv og får lavet en masse materiale og andre gange har jeg brug for bare at lade mig inspirere og tænke over mine mål. Så jeg mærker efter hvilket sind-tilstand jeg er i, og arbejder ud fra det.

 

Derfor har jeg succes

Jeg har succes med at lave det jeg brænder for, fordi jeg simpelthen elsker mit arbejde.

Jeg elsker at gøre en forskel for andre.

Det giver mund til mund effekt. Tror, man kan mærke det på mig, at jeg elsker sund ernæring.

Men jeg tror også på, at jeg er typen der bare springer ud i ting. Jeg sender noget afsted uden at tænke så meget over det.

Er ikke bange for at der er stavefejl og kommafejl.

Jeg er meget spontan og ligeglad hvad andre tænker, da jeg har professionel selvværd og selvtillid. Jeg er meget målrettet og går efter at nå alle mine mål.

Jeg tillader sug i maven, når jeg er ude af min komfort-zone. Jeg filmer videoer til mine deltager og medlemmer, selvom jeg ofte synes, jeg lyder mærkelig. Så jeg har valgt ikke at lytte til det.

Ingen er perfekte og slet ikke jeg.

 

Jeg anbefaler, at du følger:

#1 – Maj selvfølgelig. Hun har en masse super gode blogs og nyhedsbreve. Meget relevante til en online bizz. Hun har gået vejen og skaber altid værdi i det,  hun skriver. ▾▾▾ Følg Maj via Nyhedsbrevet herunder ▾▾▾

#2 – Christina Klitsgaards nyhedsbrev er også mega godt, hvis du ønsker at skrive nyhedsbreve til din målgruppe. Følg Christina her <—

#3 – Dorte Lytje, fordi hun er god til branding og private sessioner, hvor du kan sparre om dit online produkt.  Hun hjælper med at brainstorme på det og interesserer sig for én. Følg Dorte her <—

 

Det bedste tip Maj har givet mig:

Jeg har lært meget af Maj, men her er nogle jeg husker tydeligt:

## Det er en langsigtet strategier med Google

## Slå rumpen i sædet – gerne sætte et æggeur og sluk for mobilen, så man ikke bliver forstyrret

## En ting ad gangen

## Jeg bygger forretning

## Workaway er en god ting til at komme i dybden med et projekt eller stor opgave

***

***

Nicole ruller derudad nu, hvor hun har fået hul igennem online. Hendes forløb har mange pladser, der sælger sig selv automatisk, fordi tidligere deltagere anbefaler det konstant.

Maj Wismann interviewer Nicole PunziSå ruller online snebolden dælme.

Det bliver spændende at følge med i, når hun launcher et stort online forløb, det kan KUN blive en succes.

Og hvad med dig? Skal du ikke i gang?

Kh,
Maj

 

 

 

Vil du vide mere?

Læs om Nicoles Online Detox Forløb her <—

Læs mere om Nicoles lækre retreats her <—

Du kan læse mere om Maj´s store Online Markedsførings Mentor Forløb her <—